Virksomheden

Profil

Electrotech – NJ Elektro er en mindre virksomhed, som reparerer og handler med elektromotorer, gear og pumper og alt der imellem.

Vi har stor faglig stolthed og det kombineret med personlig engagement og mange års erfaringer, gør at du kan forvente service i top klasse.

Vi henvender os til både industri og erhverv, men du er også meget velkommen som privat kunde.

Vores medarbejdere har bred viden inden for elektrobranchen og vi kan derfor løse mange forskelligartede opgaver.

Vi tilgår alle opgaver med professionalisme og med en solid håndværksmæssig baggrund, og du kan altid forvente samme gode standard uanset din opgaves størrelse.

Electrotech består af kompetente og engagerede medarbejdere som sætter en ære i deres arbejde.

Hos Electrotech møder du:

Lasse Mikkelsen: Elektronikmekaniker

Carsten Nielsen: Elektromekaniker

Ole Rasmussen: Maskinarbejder

Lasse Mikkelsen

Elektronikmekaniker

Carsten Nielsen

Elektromekaniker

Ole Rasmussen

Maskinarbejder

 

Historie

Historien om Electrotech tager sin begyndelse tilbage i 1922, hvor Niels Jensen startede firmaet NJ Elektro beliggende midt i Holbæk by.

NJ Elektro ejes frem til 60érne af Niels Jensen, hvorefter Børge Hansen overtager firmaet. Rent fysisk flytter NJ Elektro til  Sophienlundsvej i 1980érne, hvor vi stadig er beliggende den dag i dag.

I 2001 overtages NJ Elektro af ægteparret Birte og Niels Jørgen Olsen, som driver firmaet frem til 2008 hvor det opkøbes af Høier og Vendelbo.

I 2015 indgiver Høier og Vendelbo konkursbegæring og for at bevare det snart 100 år gamle firma træffes der hurtig beslutning for at bevare firmaet og blot 14 dage efter har Electrotech sin begyndelse.

Electrotech består af fagligt dygtige medarbejdere, hvor Carsten Nielsen har været med siden 1977 og Lasse Mikkelsen siden 2010